ArkitekturNet - Forsiden

DANSKE ARKITEKTER I UDLANDET



  UDENVÆRKER  
  UDEBANE ELLER HJEMMEBANE  
  TID TIL EFTERTANKE......  

TID TIL EFTERTANKE ....
af Pia Salin, september
01

Efter et år hos Norman Foster and Partners i Storbritannien er forskellene mellem udenlandsk og dansk arkitektur blevet tydelige. Og hvis dansk arkitektur skal stå distancen, må den vækkes af tornerosesøvnen. 

Pia Salin foran tegnestuen på Riverside 3.For tiden deltager jeg i projekteringen af en 42-etagers skyskraber, som er ved at blive opført på Canary Wharf i Østlondon. Den bliver hovedsædet for Hong Kong and Shanghai Banking Cooperation. Tegnestuen projekterede i 1980'erne bankens hovedsæde i Hong Kong - en bygning, som var med til at gøre tegnestuen verdenskendt. 

Projektet på Canary Wharf er delt i Shell and Core og Fitout, som er den typiske måde, at projektere det, vi kalder developer-byggerier, på. Shell and Core er, som navnet antyder, bygningens konstruktion, facade og vitale servicefunktioner. Fitout er projektets tilpasning til en specifik bygherre - normalt kun indretningen men i dette tilfælde tillige lofter, skillevægge og gulve på enkelte etager. Såvel Shell and Core som Fitout var udbudt i konkurrencer, som tegnestuen vandt - uafhængige af hinanden. En ganske unik situation for et projekt af denne størrelse, og det er således det eneste projekte på Canary Wharf, der har samme arkitekt på begge delprojekter.

At opdele et kontorbyggeri på denne måde er i modsætning til i Danmark meget udbredt, men desværre bliver byggeriet ikke bedre af det. Det er langt fra hver gang, at det lykkes at skabe en harmonisk bygning, og fænomenet præger en stor del af Londons anonyme nybyggerier. Til tider bruges endda en mere rå opdeling, hvor lofter, skillevægge og gulve indgår i Fitout. De projekter, som vi stadig ser i Danmark, hvor arkitekten får lov til at skabe hele projektet og bliver taget med på råd i den videre indretning uden yderligere udbud, er en unik situation, som vi skal værne om. 

Efteruddannelse i Storbritannien
Canary Wharf, London. Byggerier overalt, håndværkere og jakkesæt. I forgrunden undergrundsstationen, også af Norman Foster.Men i øvrigt kan vi lære meget fra udlandet. Med inspiration i det britiske efteruddannelsessystem for arkitekter kunne vi supplere det danske mærkbart. Jeg har for eksempel stiftet bekendskab med den britiske 'Part Three'. Denne eksamen skal bestås, før man kan blive registreret arkitekt og få lov at praktisere i Storbritannien og dermed kalde sig arkitekt, som her er en beskyttet titel. Efter fem år på arkitektskole, hvor man bliver uddannet i formgivning, og efter yderligere to års erhvervserfaring, kan man så tage 'Part Three' - denne overbygning i den mere praktiske side af faget, der i gennemsnit tager et år. 

Jeg deltog selv i vores danske parallel til 'Part Three' nemlig 'Professionalisering af arkitekter'. Set i kontrast til den engelske overbygning er vi ganske blødsødne: Herovre kræves det, at man først har gennemgået alle faser af et projekt, og at man skriver en analyse af et projekt, man har deltaget i fra ende til anden. Herudover skal man følge undervisning på en af arkitektskolerne og tilegne sig viden om alle aspekter vedrørende styring af et projekt, både praktisk og juridisk. Dette studium udmunder i en eksamen - bestået/ikke bestået. 

Det kan virke som tungt og kedeligt stof i forhold til, hvad vi kender fra akademiet, men alligevel er det denne viden, de fleste nyuddannede arkitekter råber efter. Vi er mange, som har stået i kø til de professionaliseringskurser, der afholdes i arkitektforeningen. Med det britiske system giver arbejdsgiveren sin accept af, at den ansatte tager overbygningen. Arbejdsgiveren bliver pålagt at sørge for, at den nyuddannede arkitekt kommer alle sider af et projekt igennem. I sidste ende kommer det tegnestuen til gode, fordi den ansatte indgår langt mere bevidst og kompetent i et projekteringsteam. Det er en alvorlig sag at bygge huse. Hvis noget går galt, kan vi sagsøges! Det er vores pligt at yde bedst mulig rådgivning og vejledning til bygherren, uanset projektets størrelse eller værdi!

Vi må videre
I midten Hong Kong Shanghai Banking Corporation, til højre Citibank. Begge af Norman Foster and Partners. Dansk arkitektur har et godt ry. Vi har hverken en Daniel Libeskind, Richard Rogers eller Norman Foster. Men i forhold til landets størrelse og antallet af arkitekter, markerer vi os stadig på arkitekturscenen. Vi rider stadig på en 'Arne Jacobsen retro' og har endnu ikke været i stand til at bryde dette mønster. Vi klarer os godt, men vi må snart vækkes af tornerosesøvnen og præstere projekter, som er andet end blot den gode, hurtige idé, alle har glemt efter et halvt år! Det er svært, og det kræver positive og imødekomne bygherrer - og de bliver stadig sjældnere. Samtidig er det nødvendigt, at vi gennem uddannelsen ruster os til et stadig mere internationalt marked på et højere, professionelt niveau.


Vi kunne for eksempel implementere et kort og præcist videreuddannelsesforløb som det engelske 'Part Three' så vi stadig kan stå distancen - ville det være muligt?
LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003