ArkitekturNet - Forsiden

    DEN NYE INDUSTRIALISERING – STANDARD VS. UNIKA
  leder v/ Charlotte Bundgaard og Anne Beim


NYHEDSBREV
 
    TENDENSER, DER SÆTTER ARKITEKTONISKE SPOR   Kristine Baastrup    
    HVORDAN SER INDUSTRIALISERET BYGGERI UD?   Erik Nygaard  
    TEKNOLOGI MED ARKITEKTONISK KVALITET   Peter Sørensen  
    FOREGRIBELSE AF EN MULIG FREMTIDIG ARKITEKTUR
Karl Christiansen
 
     KVALITETSRIGTIG INDUSTRIALISERING Anders Nørgaard  
    ARKITEKTUR, DER SÆTTER MENNESKELIGE SPOR   Peter Kjær  
    BYGGEKOMPONENTER, HVAD KAN INDUSTRIALISERES?   Mikael Koch  


TEKNOLOGI MED ARKITEKTONISK KVALITET  
 
af Peter Sørensen, april 01

Man kan karakterisere to principielt forskellige tilgange til teknologi som redskab for arkitektur: anonym og synonym teknologi. De vil også i fremtiden kunne aflæses i arkitekturen. 

"Arkitekturen vil, uanset hvilken form den har, være resultat af den kultur, den er en del af"
(Citat: Leopardernes Huse. Steen Estvad Petersen.)

En ny følelsesbetinget arkitektur ?
Arkitektur og teknologi hænger sammen, ellers bliver det ren scenografi. 

"Nu hvor vi bevæger os fra informationssamfundet ind i drømmesamfundet, vil teknologien glide i baggrunden, mens følelserne skubbes i forgrunden… (vi) vil have øget interesse i at iscenesætte os selv, vores virksomhed eller organisation gennem arkitekturen." 
(Citat: Tendenser der sætter arkitektoniske spor. Kristine Baastrup, feb. 2001)

Her tales nærmest om arkitekturen som scenografi. Men arkitektur handler om penge, ideer, stof, produktion, arbejde og meget mere, og det der lægges vægt på afhænger af, hvem der taler. Hvad er god arkitektur i dag og i morgen - for offentligheden - for bygherren - for den anonyme bruger - for entreprenøren - for arkitekten ? 
Handler det om temporære huse og foranderlige rum og facader, der spejler den virtuelle verden og det "situationsbestemte menneskes" individualiserede behov for selviscenesættelse ? - handler det om holdbare, kvalitative rammer om menneskelig udfoldelse, med karakterfulde bygværker og rum, der giver holdepunkt og modspil i en foranderlig verden ?
- eller handler det om begge dele ?

Mest synlig i dag er discountkulturen - mere, hurtigere, billigere. 
Det gælder også for det meste af byggeriet på trods af, at det er det mest langsigtede gode vi har. Og det gælder for både den arkitektoniske og den byggetekniske kvalitet. Byggeindustrien sigter oftest mod at billiggøre produktionen ved besparelser på arbejdskraft og materialer, ikke mod at forædle og forbedre produktet. Det er som med mad - hvis vi ikke efterspørger og plejer den ægte vare og vil betale for den gode kvalitet, så får vi erstatningsprodukter og tomme vitaminer i en tillokkende indpakning. 

"Arkitektur angår helheden og kan ikke blot tilføjes som endnu en parameter eller en form for udvendig staffage" (Citat: Arkitektonisk Helhedssyn. Projekt Hus, temagruppe 7) 


Om arkitektur og industri 
"Vi skal udforske og bruge vor tids teknologiske muligheder." 
(Citat: Arkitektonisk Helhedssyn. Projekt Hus, temagruppe 7) 

Teknologivalget er ikke det væsentlige for byggeriet, blot et redskab. Det er det færdige resultat, der tæller, ikke den måde hvorpå det er frembragt. 
Vi er ikke historieløse. Materialer og byggemåder har til enhver tid været den væsentligste forudsætning for byggeri og har sat sine tidstypiske arkitektoniske spor. 
Industrielle produktionsmåder og produkter byder også i dag på muligheder, der i højere grad kan udnyttes i byggeriet. En egentlig industrialisering, som inden for andre grene, fx biler, forudsætter masseproduktion, dvs. mere omfattende byggeri og standardisering, eller et internationalt marked. Indtil da må vi tage det bedste fra håndværk og industri, og forenkle og optimere processer og produkter ud fra et ressourcebevidst arkitektonisk helhedssyn. Vi må bygge videre på erfaringer, men ikke mime tidligere tiders byggeri, og vi må lære af de fejl, der er begået.

Der er brug for tilpasning til nutidige krav og brug af moderne teknologi, men det er ikke nødvendigvis fra entreprenørerne, fornyelsen kommer, og det er heller ikke gennem lovkrav om større isoleringstykkelser, fornyelsen sker. Der er i høj grad behov for arkitekter, der har forudsætningerne for at kunne matche entreprenørens realitetsbetonede dynamik og medvirke til kvalitetsoptimering af helheder, komponenter og detaljer. Det er også en forudsætning for et byggeri, der ikke degenereres men er i stadig udvikling, at der er brugere, bygherrer og arkitekter, der stiller kvalitetskrav, og at projekterende og udførende har forståelse for eksisterende og nye teknologiers potentiale og kan samarbejde. Men for at opnå kvalitet i de byggede omgivelser skal alle disse forhold sammenfattes under et arkitektonisk helhedssyn.

Efterfølgende karakteriseres to principielt forskellige tilgange til teknologi som redskab for arkitektur, anonym og synonym teknologi.


Den anonyme teknologi
Med anonym teknologi menes de produkter og processer, som er alment anvendelige uden, at de bærer udsagn om produktionsmåden, det vil sige, teknologi som ikke er bindende for det arkitektonisk udtryk, en bestemt udformning eller en særlig (synlig) samlingsmetode.

Inden for den tekniske verden tales i dag om åbne systemer, der har en fri anvendelighed i kombination med andre delsystemer. Det kan være mursten, byggeblokke, gipsvægge, gitterspær, glasruder, byggeplader, dækelementer, rør mv. Disse har generel anvendelighed og kan tildannes efter behov og kombineres til mange forskellige situationer.
I Projekt-Hus terminologi tales om procesvejen som et styret produktionsforløb, som ikke på forhånd lægger sig fast på en bestemt komponentskala.


Den synonyme teknologi
Med synonym teknologi menes produkter og processer, som bærer udsagn om produktionsmåden og er medbenævnende for, eller med andre ord, er en synlig eller fremtrædende del af det arkitektoniske udtryk. 

Inden for den tekniske verden tales i dag om lukkede systemer, der omfatter et komplet udvalg af bygningsdele og komponenter. Det kan være bærende betonkonstruktioner, vinduer, skillevægge, gulv- og loftsystemer mv. der hver især optimeres ud fra egne forudsætninger.
I Projekt- Hus terminologi tales om produktvejen, som består i effektiv produktion af størst mulige enheder med størst mulig gentagelse.

Helheder består også inden for arkitektur af dele og metoder til sammenstilling heraf. Det er arkitekturens grundmateriale, og det er der god grund til at interessere sig for, både i teori og i praksis - ikke mindst i dag.

Teknologi med scenografisk iklædning.

Eksemplet fra Tokyo illustrerer et rationelt bygget etagehus med, som iklædes en tidstypisk facade, der kan udskiftes når moden skifter. Arkitektur er blevet til dekorationskunst uden sammenhæng til den bagvedliggende krop og struktur. Arkitektur angår helheden og kan ikke blot tilføjes som endnu en parameter eller en form for udvendig staffage.

Usynlig teknologi.

Vitra museet, af den fremragende arkitekt Frank Gehry, illustrerer i denne sammenhæng begrebet "anonym teknologi". De sammenhængende flader og former, frigør sig fra statiske og udførelsesmæssige dogmer, og er dermed renset for ethvert udsagn om konstruktion, stof, samlinger eller tilblivelses-måde. Formen og rummet har været det væsentlige, teknikken underordnet. 

Degenereret teknologi

Meget af nutidens byggeri mimer tidligere tiders solide murede huse, ofte med direkte modstrid mellem fremtoning og teknisk udførelse. Det er klamp på klamp. En kompliceret teknik med mange forskellige materialer og indviklede samlingsdetaljer. Teknik og form er uafklaret og fører ofte til byggefejl og skader. 
Der er brug for afklaring og udvikling af en ny tradition, der udnytter det bedste fra industri og håndværk, forenet med et nutidigt arkitektonisk udtryk. 
En kvalitetsforbedring må ske ud fra et arkitektonisk helhedssyn i samarbejde med byggeriets øvrige parter.

Nutidig teknologi 

Denne bolig i Kyoto af den japanske arkitekt Varo Kishi er eksempel på nutidig arkitektur, der både nytænker boligen og udnytter samtidens teknologiske muligheder. Konstruktion og materialer - stål, glas og eternitpaneler - er sammensat logisk og ukompliceret, og der er en klar sammenhæng mellem den valgte teknologi og den arkitektoniske fremtræden. (Synonym teknologi) 

Fladernes møde

Med et byggeri, der i høj grad består i sammensætning af forskellige præfabrikerede elementer og delsystemer, er der stærkt behov for nytænkning af samlingerne mellem disse mange forskellige dele. Eksempelvis som den hollandske arkitekt Hertzberger her har gjort det. Ansvaret for at løse sammenbygningen, eller "grænseflade-problemet", som det kaldes, er ofte uklart defineret, og nytænkningen kommer sjældent fra de enkelte producenter. 

Produktudvikling

Udviklingen af byggeriets kvalitet er også afhængig af at der sker en tidsvarende produktudvikling af høj designmæssig kvalitet. 
Til den olympiske stadion i Barcelona, tegnet af den japanske arkitekt Isozaki, er udviklet et komplet tagbeklædningssystem af glaserede keramiske elementer. 

Hvornår har den lukrative danske teglindustri sidst vovet pelsen og lanceret et nyt produkt, for eksempel en ny tagsten som alternativ til vingeteglen, der kom på markedet i middelalderen ? 

Illustrationer: 
Arkitektonisk Helhedssyn Projekt Hus, temagruppe 7 
Leopardernes Huse Steen Estvad Petersen

DEN NYE INDUSTRIALISERING er det første af to projekter i samarbejde med BYG-ERFA. 
Det andet projekt er konferencen "Arkitektur, byggeteknik & samlingsdetaljer" d. 11.6. 
Nærmere information om konferencen kan findes på BYG-ERFAs website




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003