ArkitekturNet - Forsiden

    DEN NYE INDUSTRIALISERING – STANDARD VS. UNIKA
  leder v/ Charlotte Bundgaard og Anne Beim


NYHEDSBREV
 
    TENDENSER, DER SÆTTER ARKITEKTONISKE SPOR   Kristine Baastrup    
    HVORDAN SER INDUSTRIALISERET BYGGERI UD?   Erik Nygaard  
    TEKNOLOGI MED ARKITEKTONISK KVALITET   Peter Sørensen  
    FOREGRIBELSE AF EN MULIG FREMTIDIG ARKITEKTUR
Karl Christiansen
 
     KVALITETSRIGTIG INDUSTRIALISERING Anders Nørgaard  
    ARKITEKTUR, DER SÆTTER MENNESKELIGE SPOR   Peter Kjær  
    BYGGEKOMPONENTER, HVAD KAN INDUSTRIALISERES?   Mikael Koch  


TENDENSER, DER SÆTTER ARKITEKTONISKE SPOR 
 
af Kristine Baastrup, april 01

Vi er godt i gang med at bevæge os fra én samfundstype til en anden - fra informationssamfund til drømmesamfund. Allerede nu ser vi en række tendenser, som skitserer et fremtidsscenarie, og disse tendenser vil sætte sine spor i arkitekturen.

Vi er godt i gang med at bevæge os fra én samfundstype til en anden - fra informationssamfund til drømmesamfund. Allerede nu ser vi en række tendenser, som skitserer et fremtidsscenarie, og disse tendenser vil sætte sine spor i arkitekturen. 

Arkitekturen bevæger sig naturligt inden for visse rammer, eksempelvis gav Vitruvius os jo allerede for 2000 år siden tre stikord, der beskriver, hvad man skal tage hensyn til, når man bygger: firmitas, utilitas og venustas - holdbarhed, brugbarhed og skønhed. Men denne ramme kan udfyldes på et utal af måder, så den afspejler samtiden - og heldigvis for det. Skal man skitsere et scenarie for fremtidens arkitektur, må et godt udgangspunkt derfor være at tage fat i nogle af de centrale tendenser, som kommer til at præge fremtidens samfund og dermed arkitekturen. 

Følelser i fokus
Alt tyder på, at vi bliver rigere. I de foregående 100 år har vi oplevet en gennemsnitlig velstandsstigning på 1,75% p.a. hvilket svarer til 30% på 15 år, og denne tendens fortsætter fremover. Faktisk er vi så rige, at alle vore basale behov er dækket - og lidt til! Vi køber ikke nyt tøj, fordi vi fryser eller en designer-sofa, fordi vi mangler noget at sidde i. Når de basale behov er dækket, har vi mulighed for at lægge vægten på andre behov af mere emotionel karakter, og dette fokus på det immaterielle vil forstærkes i fremtiden. Vi har påbegyndt rejsen fra informationssamfundet ind i drømmesamfundet, hvor følelserne kommer i højsædet, vi iscenesætter os selv og viser, hvem vi er. 

Det unikke menneske 
I samme retning trækker den individualiseringstendens, som har udviklet sig over flere århundreder, og som vil fortsætte med os ind i fremtiden. Vi vil alle være noget særligt og hver især fremstå, som det enestående og unikke menneske, vi er. Vi viser, hvem vi er gennem eksempelvis vores påklædning, men også i meget høj grad gennem vores bolig. Danskerne er specielle i den sammenhæng, da vi har en tendens til at bruge en relativ stor andel af vores indkomst på boligen, og denne andel er stigende med stigende indkomst. I boligen fortæller vi historier om os selv - f.eks. som lykkelig familie med store børneværelser og et køkken-alrum, hvor vi kan være sammen og hver for sig. 

Men det er ikke kun i den private sfære, at der fortælles historier gennem byggerier. Virksomheder, organisationer og forretninger i stigende er grad opmærksomme på, at deres bygninger sender signaler - signaler der skal understøtte det image - eller den historie - som skal fortælles for kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. 

Teknologi alle vegne?!
I dette følelsessamfund er der også en tendens til, at vi bliver mindre og mindre interesserede i funktionalitet og de mere rationelle overvejelser - ting skal bare virke, og så skal de i øvrigt føles rigtige. Noget der er værd at bemærke, når det kommer til den teknologiske udvikling - teknologi må umiddelbart betragtes som både funktionel og rationel. 

Den teknologiske udvikling vil fortsætte med rivende hast - Moores lov - der handler om faldende priser og stigende ydeevne, vil også være gældende fremover. Vi taler om ubiquitous technology - allestedsnærværende teknologi - og det gælder naturligvis også i bygningerne, hvor den teknologiske udvikling vil sætte sine spor. Man ser straks ingeniørens mesterværk for sig - et højteknologisk vidunder viklet ind i lyslederkabler med automatiske døre og talende toiletter. Er det fremtiden? - Sandsynligvis ikke! Når man befinder sig i en overgangsfase fra én samfundstype til en anden, vil fokus nemlig være på de elementer, som udstråler kernen i det nye samfunds logik. Da vi bevægede os fra industrisamfundet ind i informationssamfundet, var det et hit at vise teknologien frem i form af f.eks. mobiltelefoner eller intelligente huse. Nu hvor vi bevæger os fra informationssamfundet ind i drømmesamfundet, vil teknologien glide i baggrunden, mens følelserne skubbes i forgrunden. Teknologien i sig selv vil være uinteressant. Den er der et sted, hvis det føles rigtigt, og vi i øvrigt kan spare noget af vores dyrebare tid. 

Den dyrebare tid og de situationsbestemte mennesker
Tid er blevet en mangelvare. Vi har svært ved at få det hele til at hænge sammen - familie, venner, arbejde - og så bliver vi stressede. Alt hvad der kan spare tid, vil blive taget i mod med kyshånd. Vi kan spare tid ved at have en hjemmearbejdsplads og dermed undgå transporttiden. Tid kan også spares ved at have mulighed for at udføre flere aktiviteter samtidig, f.eks. dyrke kampsport i det ene lokale i aktivitetshuset, mens sønnike spiller trompet inde ved siden af. 

En sådan løsning falder godt i tråd med en anden konsekvens af udviklingen, nemlig at forandringshastigheden er stigende. Den teknologiske udvikling gør det muligt for os at arbejde hvor som helst og når som helst, ligesom vi kan købe ind, søge informationer mv. i døgnets 24 timer - det går hurtigere og hurtigere. Disse krav om hurtige skift vil sætte sine spor i bygningerne, ligesom det præger os mennesker. Der er således en tendens til, at forandringshastigheden i kombination med fokus på flygtige og foranderlige følelser resulterer i meget situationsbestemte mennesker. Det betyder, at vi gør det, der føles rigtigt lige nu, og at vi springer ud og ind af livsstile, påtager os forskellige roller ikke bare gennem livet, men i løbet af ugen eller endda fra time til time. 

Ro og stilhed i kaos
Men vi er ikke alle lige gode til at håndtere de konstante skift, og som en modreaktion er der en stigende tendens til, at vi søger efter steder med stilhed og ro. Det mest oplagte er et roligt hus på landet, hvor vi kan trække os tilbage fra dagligdagens stress og jag. Men også på arbejdspladser er oaser med fred og ro fra det myldrende kontorlandskab ved at blive eftertragtede, ligesom detailhandlen oplever kunder med vilde øjne flygte mod udgangen, når man bombarderer dem med lyd, billeder og effekter. Områder med plads til koncentration og refleksion er eftertragtede. 

"Følelsesarkitektur"?!
De beskrevne tendenser skitserer et broget fremtidsscenarie, som med stor sandsynlighed vil sætte sit præg på arkitekturen. Det positive er, at vi med den stigende velstand og med det store fokus på følelser vil have øget interesse i at iscenesætte os selv, vores virksomhed eller organisation gennem arkitekturen. Udfordringen bliver at tilfredsstille disse unikke individer, der ikke bare ønsker funktionelle byggerier, men kræver, at de føles "rigtige". Mennesker som på den ene side skifter roller dagen lang, veksler mellem arbejde og fritid i ét væk, men samtidig har brug for ro og koncentration. Når følelser er i fokus, kan alt ske, for følelser er umulige at forudsige.

 

DEN NYE INDUSTRIALISERING er det første af to projekter i samarbejde med BYG-ERFA. 
Det andet projekt er konferencen "Arkitektur, byggeteknik & samlingsdetaljer" d. 11.6. 
Nærmere information om konferencen kan findes på BYG-ERFAs website
 




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003