ArkitekturNet - Forsiden

    DEN NYE INDUSTRIALISERING – STANDARD VS. UNIKA
  leder v/ Charlotte Bundgaard og Anne Beim


NYHEDSBREV
 
    TENDENSER, DER SÆTTER ARKITEKTONISKE SPOR   Kristine Baastrup    
    HVORDAN SER INDUSTRIALISERET BYGGERI UD?   Erik Nygaard  
    TEKNOLOGI MED ARKITEKTONISK KVALITET   Peter Sørensen  
    FOREGRIBELSE AF EN MULIG FREMTIDIG ARKITEKTUR
Karl Christiansen
 
     KVALITETSRIGTIG INDUSTRIALISERING Anders Nørgaard  
    ARKITEKTUR, DER SÆTTER MENNESKELIGE SPOR   Peter Kjær  
    BYGGEKOMPONENTER, HVAD KAN INDUSTRIALISERES?   Mikael Koch  


KVALITETSRIGTIG INDUSTRIALISERING 
  - KAN BYGGERIET LÆRE AF INDUSTRIEN?

af Anders Nørgaard, april 01

Debatten om en ny industrialisering af byggeriet skal inddrage gode og dårlige erfaringer fra andre brancher, feks. bilindustrien. 


Kan byggeriet overhovedet sammenlignes med industrien?
Før enhver sammenligning og overføring af erfaring imellem de to brancher, må det være på sin plads at anskueliggøre branchernes ligheder og forskelle. I denne sammenhæng er det især produktet, der har interesse, og lidt firkantet sagt drejer det sig om henholdsvis huse i byggeriet og maskiner i industrien.

Som et efterhånden klassisk eksempel er jeg er stødt på flere arkitekters udtalelser om, at man ikke kan sidestille et hus med en bil, f.eks. [1 og 2]. De primære argumenter går på, at husets stationære og stedbundne relationer udgør en forskel fra bilens mobilitet, dens masseproducerede styktal samt bilens relativt korte levetid og begrænsede funktionalitet.

Selv om disse forskelle er åbenbare for de fleste, vil jeg påstå, at de ikke er af afgørende betydning for det rammeværk, som kan og bør sættes op for produkt- og produktionsudviklingen i de to brancher. I mine øjne handler det blot om, at specifikationerne for huset er anderledes end for maskinen, men de grundlæggende metodiske forhold er de samme; begge produkter skal udvikles og produceres ud fra nøje specificerede forhold; f.eks. omkring kundekrav ('hårde' og 'bløde' funktionaliteter), teknologivalg, lovgivning, livscyklusforløb og de omgivelser produkterne indgår i.

Som professionel produktudvikler vil jeg kalde begge produkter for et forbrugsgode og altså metodisk udvikle bilen og huset på nogenlunde samme måde. Man skal bare være bevidst om, at der er tale om produkter med hver deres kvalitative og kvantitative mål for funktionalitet, kvalitet og øvrige egenskaber. På den baggrund giver det mening at fortsætte med at se industriens nuværende industrialisering som udgangspunkt for byggeriets kvalitetsrigtige rationalisering.


Mass customization
Figur 1.: De paradoksale forhold i mass customisation. Efter [3 og 4].Industrien har gennem de seneste år oplevet en kraftig stigning i behovet for individuelt tilpassede produkter. Samtidig er konkurrencen øget og leveringstiden faldet i takt med de mere åbne og omkostningsfokuserede markeder. For den enkelte virksomhed kan disse forhold beskrives som krav om at skabe varians udadtil (over for kunden) og en effektiv rationaliseret produktstruktur indadtil (internt i virksomheden) [fig.1]. Sammenfattet under ét betegnes disse paradoksale forhold ofte som mass customization, som udtrykker noget i stil med at standardisere for at kunne masseproducere, men samtidig evne en stor variation med kundetilpassede unikaprodukter.


Modularisering og konfiguration
Et effektivt, men ikke entydigt middel til at imødekomme mass customisation er modularisering. Modularisering er foreslået som et bredt begreb, der dækker over den proces (aktiviteter, viden og produkter) som udføres af mennesker i et eller andet miljø for at skabe et modulopbygget produkt [4]. Byggebranchens tidlige forsøg på industrialisering gennem modularisering kørte skævt, for den blev næsten udelukkende anvendt til at rationalisere produktionsapparatet gennem standardisering for producentens skyld. Resultatet ses som stereotype modulusforhold, boligblokkultur og grim ensartethed.

I dag ser industrien anderledes på begrebet modularisering. At skabe et modulopbygget produkt kan gøres ud fra vidt forskellige hensyn [fig. 2], og et par eksempler ses f.eks. i bil- og computerindstrien. Her genbruges henholdsvis samme undervogn og samme kabinet til at skabe forskellige produkter, både hvad angår udseende og teknisk ydeevne. Sammensætningen af produktet, dvs. konfigurationen, sker her oven i købet på baggrund af kundeønsker og ikke blot ud fra producentens behov for standardisering og profitmaksimering.

Figur 2.: I alle livsfaser findes der hensyn og potentielle effekter ved at modularisere [5].

Sagt på en anden måde, så er man blevet opmærksomme på det ekstremt vigtige i, at den såkaldte modularisering af et produkt eller en produktfamilie ikke foretages hovedløst og ud fra umiddelbare gevinstpotentialer. Struktureret og systematisk tilgang til modulariseringsprocessen er nødvendig, og her kan fælles forklaringsmodeller være en stor hjælp. Figur 2 er således anvendt i et aktuelt modulariseringsprojekt, som den holistiske forklaringsmodel ud fra devisen, 'der er mulige effekter i alle livsfaser'.


Industriens fejltagelser i den udvidede virksomhed
Til trods for industriens mere brede - og måske endda heldigere - anvendelse af modulariseringsbegrebet, skal det også påpeges, at selv bilfabrikkerne langt fra er et uplettet forbillede. Produktionsmæssigt er de noget af det mest optimale den industrialiserede verden har set, men bilindustrien har heller ikke endnu fundet den ene model eller skabt det rammeværk, som entydigt og på en god måde kan nedbryde kundebehov og kvalitetsforventninger til design- og konstruktionskrav.

Man arbejder hen mod noget, som kaldes den udvidede virksomhed, som bl.a. indebærer at man ser sine underleverandører som partnere og dermed som en del af virksomhedens succesgrundlag. Partnere skal indgå i produktudviklingen, og man skal kunne stille krav til hinanden for der igennem at opnå en fælles god forretning. Såkaldt 'partnering' er sikkert også aktuel snak i byggeriet, men jeg fornemmer en større vaklen end i industrien - nok mest pga. den større faglige, og dermed forståelsesmæssige, afstand mellem fagdisciplinerne 'blød arkitekt' og 'hård ingeniør'.

Men, især på baggrund af voksende 'bløde' kundekrav mangler dagens producenter altså at anvende og diskutere de modeller og aktiviteter, der kan hjælpe med at nedbryde kundeoplevet kvalitet til specifikationer for produktudvikleren. Industrien er så småt gået i gang. Nogle er bedre til det end andre, og enkelte har endda ansat industrielle designere til at oversætte kundens behov for ingeniøren.

Sprogforvirringen er dog udtalt; funktioner sættes lig med tekniske løsninger og æstetikkens bløde funktioner henkastes som mindre betydende eller misforstås i bedste fald. På tværs af brancher er den hel gal, idet seriøse industrivirksomheder eksempelvis anvender udtrykket 'arkitektur' som betegnelse for et teknisk systems indre struktur, dvs. sammensætningen af mekanik, software og elektronik. Der er helt klart behov for et fælles sprog samt en formulering og definering af forskellene.


Status
I dette indlæg er det foreslået, at debatten om en ny industrialisering af byggeriet inddrager gode og dårlige erfaringer fra andre brancher, f.eks. industrien. Produkterne 'hus' og 'maskine' sidestilles som objekter for produktudvikling, og en ny udgave af modularisering nævnes som et effektivt middel til at opnå rationalisering. For at gøre rationaliseringen kvalitetsrigtig behøves dog også en række forklaringsmodeller, der kan forene fagdisciplinerne i et fælles sprog om kvalitet, produkt og funktionalitet. Det optimale svar findes ikke endnu, men jeg vil bede byggeriet om at undgå industriens fejltagelser.

Illustrationer:
Figur 1.: De paradoksale forhold i mass customisation. Efter [3 og 4].
Figur 2.: I alle livsfaser findes der hensyn og potentielle effekter ved at modularisere [5].

Kilder:
1) Lundgaard, Boje; "Teknik og industriel produktion", Byens bolig - Rum i tiden, SBI og KA, 2001
2). By- & Boligministeriet; "Arkitektonisk Helhedssyn", Temagruppe /, Projekt Hus, Arkitektens Forlag, 2000
3). Andreasen, Mogens Myrup & Riitahuhta, A; "Hav er modularisering? ", Konstruktionsdag 1997, DTU, 1997
4). Miller, Thomas D,.; "Modular Engineering - An approach to structuring business with coherent, modular architectures of artifacts, activities, and knowledge", Ph.D Thesis, Dept. of Control and engineering Design, DTU 2000
5). Nørgaard, Anders; "Potentielle effekter og kritiske hensyn ved modularisering", kombineret produktlivscyklusmodel anvendt i udviklingsprojekt, Foss Electric A/S, 2000/2001

DEN NYE INDUSTRIALISERING er det første af to projekter i samarbejde med BYG-ERFA. 
Det andet projekt er konferencen "Arkitektur, byggeteknik & samlingsdetaljer" d. 11.6. 
Nærmere information om konferencen kan findes på BYG-ERFAs website
 




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003