Miljørigtig projektering bliver af mange betragtet som et fordyrende onde, men det er ikke sandt, hvis blot det bliver tænkt ind i byggeriet fra begyndelsen.

Når talen falder på miljørigtig projektering, havner vi altid i den samme situation - miljørigtig projektering nedprioriteres, fordi miljørigtig projektering er dyr. Et medlem af byggeudvalget til et stort og prestigiøst projekt, som snart vil finde vej til Statstidende (m.h.p. indbydelse af rådgivere til prækvalifikation), udtaler direkte, at den omkostningsbelastning som miljørigtig projektering vil betyde, må tages fra bygningens udseende. "Vi er jo ikke noget filantropisk foretagende", udtrykkes det. Og selv om miljørigtig projektering i sit væsen omfatter, at materialer skal være af god kvalitet og udførsel og dermed reducere omfanget af (kostbar) rengøring, så vil miljørigtig projektering betyde øgede udgifter til drift- og vedligehold. Fordi de (miljøskadelige) stoffer, som f.eks. lægger en rengøringsvenlig hinde over kunstigt fremstillede (miljøfjendtlige) gulvmaterialer fjernes og dermed fordrer hyppigere (kostbar) rengøring - hævder udvalgsmedlemmet.

Man kan spørge sig selv, om der er manipuleret med tallene i den totaløkonomiske beregning, der skulle kunne modbevise dette, eller om byggeudvalget skulle se sig om efter en anden bygherrerådgiver. For det lader til, at miljørigtig projektering ensidigt bliver betragtet som et påtvungent, kostbart onde uden behørig hensyntagen til, at miljørigtig projektering er en nødvendighed for vores fremtid. Strategierne er kortsigtede og snævert afhængige af en øjeblikkelig økonomi. Og vi taler her desværre ikke om et enestående tilfælde. Miljørigtig projektering bliver til Catch 22 - vi kommer ikke videre med udviklingen, fordi vi ikke kommer videre med viljen - og omvendt.

Arkitektens rolle

Bygherreholdninger af ovennævnte karakter påvirker selvsagt arkitektens arbejdsområder. Det bliver til en "trussel", når bygherren udtrykker at meromkostninger til miljørigtig projektering kommer til at gå ud over bygningens udseende. Og derfor mindskes arkitektens engagement i at gennemføre den miljørigtige projektering.

Det bør være omvendt. Arkitekterne skal til at få fingeren ud og arbejde for en bæredygtig tankegang i byggeriet. I forordet til bogen Solar Energy in Architecture and Urban Planning konstaterer den tyske arkitekt Thomas Herzog (som fik tildelt Den Grønne Nål fra Danske Arkitekters Landsforbund i 1998), at over halvdelen af verdens energiforbrug sker ved opførelse, drift og bortskaffelse af bygninger. Derfor har byggeriets rådgivere et stort medansvar, når det gælder opfyldelse af de mål, der er aftalt på verdensomspændende konferencer, herunder først og fremmest reduktion af CO2 udslip ved begrænsning af forbrug af fossile brændstoffer, sænkning af drivhusgasemissioner, større anvendelse af regenererbare energikilder etc. Og de har en forpligtelse til at være bevidste om konsekvenserne af deres handlinger og inspirere bygherrer og håndværkere til økologiske og bæredygtige målsætninger. Så det er dét, arkitekterne skal!

Miljøet, arkitekturen og fremtiden

At tænke miljørigtigt er en ekstra dimension på den arkitektfaglige metode. At tænke bæredygtigt fremkalder nytænkning. Nye måder at fortolke kendte materialer - at tænke det materialebesparende ind i konstruktioner, der giver en arkitektonisk oplevelse - minimalisme, styrke gennem form, dagslysoptimering, naturlig ventilation, solafskærmning, transparent isolering, brug af præfabrikerede elementer. Lokale, naturlige, nedbrydelige eller genanvendelige materialer, hvilket i sig selv giver basis for stoflighed. Installationerne begrænses til det absolut nødvendige. En bæredygtig designfilosofi åbner muligheder for en arkitektur, der kommer fra sjælen og ikke blot er en modestrømning. Den sunde fornuft, som vi som rådgivere sædvanligvis bør lade gå i samklang med æstetik, når vi formgiver for vores klienter, bygherrerne, bliver drevet ud i sin yderste konsekvens, når vi skal tænke bæredygtigt.

Koryfæerne kan.....

Thomas Herzog kan. Og Glenn Murcutt, (som får tildelt Den Grønne Nål fra Danske Arkitekters Landsforbund i 1999) kan. Renzo Piano kan. Sir Norman Foster kan. Nicolas Grimshaw kan. Tegne huse, som er sunde, som har et lavt energiforbrug, som giver mulighed for et liv, og hvor ressourceforbrug og affaldsmængder begrænses. Give et nutidigt, godt arkitektonisk svar på ønsket om bæredygtige huse, fordi de benytter sig af et internationalt formsprog, samtidig med at de tager hensyn til de lokale klimatiske og landskabelige forhold. Disse internationale stjernearkitekter kan integrere den ekstra dimension, som bæredygtighed er, i en forbilledlig arkitektur, som bør få enhver dansk arkitekt med respekt for sig selv op af stolen, og genopdage den humanistiske og sociale forpligtelse vi har til at træde stierne for god arkitektur.

How to escape from Catch 22......

De store bygherrer er ikke filantroper. Men miljørigtig projektering er en nødvendighed. Den store udfordring for arkitektstanden består i at påvise, at miljørigtig projektering kan betale sig, m.h.p. at skabe såvel god arkitektur som totaløkonomi. Ved at afprøve, innovere, udforske, udfordre forstærkes arkitekturen. Ved at samarbejde på tværs af faggrænser forbedres byggeriet. Jo mere - jo bedre - jo billigere. Miljørigtig projektering behøver ikke at være en belastning, hvis vi bare er dygtige nok. Samtidig er miljørigtig projektering den nære fremtids store konkurrenceparameter. Således vil miljørigtig projektering f.eks. blive en af forudsætningerne for gennemførsel af planlægning og byggeri i stor skala i Ørestaden. I Berlin har Renzo Pianos plan for Potsdamer Platz allerede indvarslet metoden. Den afgørende pointe er, at miljørigtig projektering er tænkt ind i projekterne allerede i programfasen og ikke behandles som et appendiks i projekteringsperioden. I Tyskland er de langt (foran os), med gode resultater - tag selv ned og se....

Billedliste:

Illustrationsliste:
Messehal 26 i Hannover, EXPO 2000 (1996) - Arkitekt: Thomas Herzog. Bæredygtige tiltag: Naturlig ventilation, miljøvenlige materialer, intensiv udnyttelse af dagslys, fleksibilitet i indretning.

Ludwig-Erhard-Haus / Börse, Berlin (1998) Arkitekt: Nicolas Grimshaw. Bæredygtige tiltag: Minimering af husets klimaskærm, naturlig ventilation, atrium som bufferzone.

Reichstaggebäude, Berlin (1999) Arkitekt: Sir Norman Foster. Bæredygtige tiltag: Energiproduktion med rapsolie, udnyttelse af underjordiske vandbassiner til hhv. varme- og kuldedepot, naturlig ventilation

debis-zentrale, Berlin (1997) Arkitekt: Renzo Piano. Bæredygtige tiltag: Energiforsyning fra blokvarmeværk, genbrug af overskudsvarme, naturlig ventilation, regnvandsopsamling, miljøvenlige byggematerialer. 

OPDATERET D.07-04-2003