ArkitekturNet - Forsiden

| "CATCH 22..." | "ARKITEKTUR OG MILJØ" | "FORNYBARE RESSOURCER OG DESIGN" |

FORNYBARE RESSOURCER OG DESIGN

af Ulla Eikard
, marts 00

Miljøbelastningen kan reduceres ved anvende fornybare ressourcer i produktudvikling. Foreningen PlantVision har undersøgt mulighederne for at anvende hamp i produktionen.

Det er uomtvisteligt, at hensynet til miljøet har stigende betydning for den samfundsmæssige udvikling. Internationalt set er Danmark et af de lande, der både sviner mest (vort CO2-udslip pr. indbygger overgås kun af USA og Tyskland) og samtidig har udviklet spændende og inspirerende måder at tackle miljøforhold på. 

Industriel anvendelse af fornybare ressourcer i dansk produktion og produktudvikling kan være et bidrag til en reduceret miljøbelastning. Det var baggrunden for, at foreningen PlantVision blev stiftet i 1997 med det formål at: Skabe visionære scenarier for fremtidig brug af fornybare ressourcer i design- og produktudvikling i danske virksomheder

Vigtige principper for fremtidens design og forbrug er:

  • Princippet om drastisk at reducere materiale- og energiforbrug, f.eks. ved at erstatte fysiske produkter med serviceydelser
  • Princippet om, at hvis materialer og energi anvendes vælges materialer, materialesammensætninger og energikilder med mindst mulig miljøbelastning 
  • Princippet om, at produktet/ydelsen skal udføres på et design- og kvalitetsmæssigt højt niveau således, at forbruget finder sted i respekt for det miljømæssigt og socialt bæredygtige samfund og som bidrag til en højnelse af det enkelte menneskes livskvalitet 

Hampprojektet
PlantVision har netop afsluttet et større anvendelsesorienteret udrednings- og analysestudie om industriel anvendelse af hør- og hampplantefibre i Danmark. Projektet er baseret på iagttagelsen af, at der internationalt i disse år er ved at ske et industrielt gennembrud for fornybare ressourcer, herunder hamp. Derfor har vi undersøgt, hvad der skal til, for at der kan ske noget i Danmark. Projektbudgettet på 4,1 mio kr. er finansieret af EU's ADAPT program, Socialfonden samt Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurende teknologi v. Miljøstyrelsen. Udkastet til rapporten ligger på www.planmiljoe.dk (se under Referencer).

Da hamp indgår i ca. 200 produktgrupper, hvoraf ca. 20 er nøjere undersøgt, er det et meget bredt anvendelsesområde, hvor mange brancher og faglig viden skal involveres i udviklingsarbejdet. Byggeriet, emballage-, transport-, møbelindustrien, og landbruget er nogle af de sektorer, hvor der allerede i dag findes gode afsætningsmuligheder for moderne plantefiberbaserede produkter.

Ved simpel udskiftning, substitution, af plast med plantefibre - som er ét af de meget lovende områder - kan der f.eks.opnås:

  • lettere emner, dvs. lav densitet
  • større styrke fordi fibrene er stive og stærke
  • billigere råvarer (afhængig af krav til kvalitet)
  • reduktion af bortskaffelsesproblemer ved systematisk produktudvikling og -design. F.eks. ved udnyttelse af materialets komposterbarhed og brændbarhed

Fordelene er afhængige af en lang række forhold, f.eks. hvilket marked og hvilket produkt, der undersøges. Typisk forudsætter det en systematisk produktudvikling, hvor alle led nøje gennemgås. I hampprojektet er der f.eks. gennemført miljøvurdering af 3 udvalgte produkter, hvor der sammenlignes med nuværende produkter. Produkterne er toggulv (højstyrkekomposit), arbejdstøj og spånplade til møbelproduktion.Vurderingerne viser, at miljømæssige fordele ikke er de samme ved hvert produkt - derfor skal miljøargumenter ikke anvendes generelt, men kun hvor der foreligger dokumentation.

Alligevel kan der oplistes en række generelle samfundsmæssige fordele ved at anvende af hamp:

  • hamp kan produceres økologisk 
  • hamp er en landbrugsmæssig god afgrøde, fordi den holder på næringsstoffer, er jordsanerende, er en god sædskifteafgrøde og ikke kræver pesticider
  • hamp giver stort biomasseudbytte pr.ha. og alle dele, dvs., fibre, frø, stængel/skæver kan anvendes industrielt 
  • fremstilling af hamp til industrien skaber regional/lokal beskæftigelse
  • hamp kan erstatte andre fibre i produkter som er "miljøtunge" i råstofudvinding-, bortskaffelses- og distributionsfaserne

Hvem tager de næste skridt?
Det spændende ved at introducere nye materialer for industrien er, at der samtidig åbnes mulighed for innovativ substitution, dvs., at det giver anledning til produktforbedringer og eventuelt helt nye produkter. I øjeblikket er hele kompositområdet genstand for intensiv forskning og produktudvikling, og perspektivet er netop at erstatte glasfibre med plantefibre. Det åbner mange industrielle anvendelsesområder.

I udviklingsarbejdet er det vigtigt ikke at tabe visionen om drastisk materiealereduktion på gulvet, og i stedet f.eks. komme til at koncentrere sig om at udvikle materialeteknologiske løsninger, uafhængigt af behovsvurderingen. F.eks. plantefiberkompositter til telefonsvarere - det er jo et behov, der lige så godt kan dækkes af telefonselskabets serviceydelse!!

Ved at igangsætte nye tværgående samarbejdsforløb inden for produktionskæder, hvor der ses på alle produktets livsfaser - ideelt fra "vugge til vugge", dvs. fra første produktliv som f.eks. højstyrkekomposit/bærende konstruktioner, til næste produktliv som f.eks. paneler - kan der eksperimenteres med, hvordan viden, erfaringer og visioner om et socialt og miljømæssigt bæredygtigt samfund, konkret kan udmøntes.

Byggeriet har som erhvervspolitisk sektor gode muligheder for at spille bolden videre. Her er økonomi, her er aktører, viden, visioner, produkter, teknologier og programgrundlag.

 




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003