|
NYE OMGIVELSER - NYE HOLDNINGER - NY
STRATEGI
Af Stig L. Andersson, december
99
Der er stigende ønsker om at fremhæve
de landskabelige værdier i byerne og ønsker om større ressourcebevidsthed,
men det kræver en ny strategi for planlægningen.
Vi
er blevet opmærksomme på vore omgivelser på en ny måde. Vi
interesserer os for lyset i byen om natten, for kunsten i det
offentlige rum, for træer på vejen og for friarealernes mangel på
oplevelser og udfordringer. Den genoplivede interesse for
landskabelige værdier viser sig som krav om frilægning af rørførte
åløb, som f.eks. åen gennem Århus. Den er nu omdannet til et
kulturelt samlingssted med en lokal identitet. Den nye interesse
kommer også til syne ved et stort behov for at renovere bymidter. Her
er ønsket om at fremvise lokale kultur- og landskabsmønstre stærkt,
som det kan ses på hovedgaden gennem Assens på Fyn eller på Sankt
Hans Torv i København. Områderne bliver revitaliseret og en ny
optimisme vokser frem.
|
|
Tidligere
planlagde vi ud fra ideen om at løse konflikter. Den gående trafik
blev skilt fra den cyklende, der blev skilt fra den kørende, der blev
skilt fra parkering, der blev skilt fra børns leg, der blev skilt fra
rekreative arealer og boliger blev skilt fra erhverv, der blev skilt
fra butikker, der blev samlet i centre. Vi fik velordnede, men
kedelige og monotone områder, fattige på udfordringer. De nye
boligområder uden for byen kom til at mangle den energi, som vi i dag
finder attraktiv ved brokvarterernes udemiljøer.
For
at kunne realisere ønsket om at puste nyt liv i byens offentlige rum
og ønsket om at synliggøre lokale kultur- og landskabsmønstre samt
ønsket om at være ressourcebevidste, må der formuleres en ny
strategi for vores omgivelser. Fire forhold er afgørende i forhold
til tidligere planlægningsideologier.
Holdning
For
at det skal lykkes at frilægge rørførte åer som f.eks. Ladegårdsåen
under Bispeengbuen, ændre parkeringsarealer langs Københavns havn
til offentlige frirum eller ændre de store græsarealer i
boligkvarterer til landskaber, er en holdningsændring nødvendig.
Indtil nu har bebyggelse og infrastruktur haft den højeste prioritet
og omgivelserne laveste. I dag søger vi attraktioner, som ligger i de
landskabelige forhold. Landskabets form, som markerne, der bevæger
sig op og ned, ud og ind, hen over og gennem og ud langs, er blot én
af de mange herlighedsværdier, vi længes og søger efter.
Den
nye holdning sætter lighedstegn mellem landskab og bebyggelse. Den
hierakiske deling bliver erstattet af et udtryk, hvor der er
overensstemmelse mellem landskabets form, beplantning og bebyggelse.
Eksempelvis som i forholdet mellem Jægersborg Dyrehave og de
omgivende villakvarterer, mellem parken ved Århus Universitet og
bebyggelsen samt mellem de forskellige ovale rum i kolonihaverne i
Nærum
og det landskabelige træk af hækkene, der klippes individuelt i
forhold til ønsker, udsigt og terrænform.
|
 |
Dynamik
Friarealer
og offentlige rum skal udformes så de, både her og nu og på længere
sigt, kan skabe herlighedsværdier for bebyggelsen. Det kræver et stærkt
og identitetsskabende greb. Sådan et greb er et landskabeligt træk.
Det kan være en beplantning af tusindevis af blomstrende træer i et
socialt boligbyggeri, det kan være en ændring af terrænets form til
bakker og dale, plateauer og ramper langs havnefronten, så vi det ene
øjeblik er nede i vandet, det næste højt hævet over og atter på
vej hen over, langs med og udenom som vi kender det fra Venedig, eller
det kunne være en ny belysning, der ændrer byens puls og stemning om
natten, som vi kender det fra Lyon.
 Det
landskabelige træk skal være så fleksibelt og rumligt, at det kan
optage uforudsete ændringer skabt af ændringer i politiske forhold,
økonomi eller klima, uden at hovedgrebet svækkes. Det skal på den
ene side yde en vis modstand over for ukendte indgreb og på den anden
side skabe en identitet for det pågældende område. Det skal ske
over tid, hvor trækket udvikles, vokser og bliver gjort tydeligt i
sin betydning som herlighedsværdi. Det kan være en birkeskov, der i
begyndelsen er tæt af lodrette stammer, men tyndes ud i takt med at
den vokser. Den vil undervejs fremtræde med forskellige kvaliteter. I
begyndelsen som tæt og ung skov, siden som lund og senere som åben
park med spredte træer og store rumlige variationer. Altså en
dynamisk model, der ikke sigter mod et færdigt billede, og derfor står
i klar kontrast til den gængse opfattelse af udemiljøets udseende
som noget, der er færdigt og fuldstændigt efter en given tid, og
hvor plejen sigter mod at fastholde et statisk udtryk.
Gennem
analyser af stedets karakter afdækkes og beskrives det særegne og de
landskabelige muligheder. Derefter er det opgaven at forstærke og
tydeliggøre dette særpræg. Det særlige kan være topografien,
klimaet, lyset, beplantningen, beboersammensætningen eller det
kulturelle mønster. Det er udgangspunktet ved valg af det
landskabelige hovedgreb, der skal styre og strukturere områdets
udvikling.
Helhed
Vi
må tænke helt nyt, når vi skal blande funktionerne. Hvis f.eks.
erhverv og boliger skal ind i samme bygning eller butikker, boliger,
kontorer og ældre mennesker skal under samme tag, kræver det velvilje
fra kommuner og lovgivning. Men så er der også ved at være tilgængelighed
for alle på en måde, så det bliver absurd at skille kørestole fra
gangbesværede fra ikke gangbesværede fra legende børn fra indkøbsvogne
fra renovationsvogne. Et nyt fysisk udtryk, hvor alle dele ordner sig i
en helhed, kan ses flere steder i Holland. Her findes bygninger med
forskellige funktioner som boliger, erhverv, butikker og institutioner,
religiøse centre, terrænformer, beplantning, telekommunikations-sendere, kunstudstillinger, landbrug,
kraftvarmeværker,
mobile restauranter, sportsbaner, parker og veje.
Nuancering
En
nuancering af drift og pleje af vores udemiljø, mellem intensive og
ekstensive områder, vil give mange områder den ønskede variation. Det
er også ressourcebesparende at sætte ind på udvalgte steder frem for
at sætte ind
med samme standard overalt.Ved at afsætte en væsentlig større andel
af det samlede budget ved nybyggeri eller renovering til drift og pleje
frem for til anlæg, vil det være muligt at få det omlagte og
renoverede areal godt fra starten. Sådan gjorde man i Barcelona, da en
strategi for renovering af byens offentlige pladser og parker blev sat i
gang. Her blev 1/3 afsat til anlæg og 2/3 til drift og pleje.
Lad
os begynde med at afsætte tid til at udvikle en strategi for
revitalisering af de offentlige rum og en strategi til at skabe
landskabelige herlighedsværdier i vores omgivelser.
 Teksten er skrevet som et
oplæg til symposiet "Grønne Steder" på Gl. Dok, august 99.
|
|
Illustrationer: Stig L. Andersson
|
|
|
|
