ArkitekturNet - Forsiden

JUNI-JULI 2001                             ARKITEKTUR & IT
 
|
klip.doc - doc's klip||A MEDIA MATERIALITY FOR THE INTERSPACE||KARLSKRONA2 - FRAMING A VIRTUAL NEIGHBORHOOD||SPILLEREGLER - ARKITEKTEN SOM PROCESDESIGNER||TOPOLOGIOPTIMERING - ET NYT VÆRKTØJ I ARKITEKTENS VÆRKTØJSKASSE||Ingeniør-værker revisITed||DET ELEKTRONISKE KVARTER - ET FORSØGSPROJEKT||NEW TECHNOLOGIES = NEW PRODUCTS = NEW DISCIPLINES?|
 


klip.doc - doc's klip

af Uffe Lenz, juni 01

I 10 usorterede strøtanker gør en af IT-konferencens initiativtagere, Uffe Lentz, sig overvejelser om mål og midler, generationskløfter, nye Europakort, snyde-kodninger, og om hvordan Philippe Starck's næste citronpresser mon kommer til at se ud. 


SAS-land

Nordisk Forening for Arkitekturforskning er et forum, dannet som en følge af vore kulturelle og sproglige bånd. Man kan sige, at dette fællesskab er blevet strakt langt ud i det internationale. Halvdelen af foreningens konferencepapers er på engelsk, skønt de alle er forfattet af skandinaver. Blandt konferencens deltagere var der dog så mange europæere, at konferencesproget ubemærket gled over i engelsk. Den nordiske nærhed, som har karakteriseret dette forskningsnetværk, kunne revurderes i forhold til et mere moderne nærhedshedskriterium: Flypriserne f.eks - der har trukket andre dele af EU meget nærmere til os end SAS-landene. Er der nogen særlige kulturelle bånd, som binder nordisk forskning sammen i dag?


Multi tasking?

Der åbnede sig på konferencen en tydelig generationskløft. De gamle, som er vertikalt tilknyttet institutioner - der er besværligt delte mellem undervisning og forskning - er betænkelige ved sammenblandingen af forretnings - og forskningssfæren, fordi de er vante med et stringent forskningsfokus. 
De unge agerer horisontalt blandt studiekammerater fra flere verdensdele, er tilknyttet institutioner flere steder i EU, blander forskning, undervisning og business i en entreprenant håndevending, og kan komme i tvivl om hvor de nu lige er i Europa, når mobilen ringer. De unge er næsten lige så ubegribelige for de ældre som Pil i BigBrother. Hvordan kan man på bo på Christiania, læse psykologi, være kønspolitisk med siliconebryster, forlade TV-showet fordi man keder sig og alligevel ligne en fornuftig svigerdatter? 

Technology is the answer, - what was the question?
Mikkel Sørensen: ph.d. på IT-højskolen 
Sonofon - konkurrencen om at beskrive 'teknologi for mennesker'


"Mennesket har et udpræget talent for et indrette sine behov efter omgivelserne og efterrationalisere overbevisende om det hensigtsmæssige i målene. Dette har uden tvivl været en evolutionær fordel, men bidrager desværre til kulturel armod. I relation til teknologi er denne efterrationalisering tydelig: Fordi teknologien er hurtigere, er det smart at være dynamisk, fordi teknologien byder på så mange muligheder ligger succes i fleksibilitet, fordi teknologien giver øget aktualitet, bør man være "på", og fordi informationsmængden er enorm, skal man være horisontalt orienteret. Måske var det smartere at rette sig efter kroppens og livets egen tid, måske er identitet prisen for fleksibilitet, måske er aktualitet blot surrogat for nærvær, og måske skulle orienteringen være mere vertikal og historisk, så man ikke bare ved hvad, der sker, men hvorfor det sker...."


Arkitektur og IT

DAL udskrev konkurrencen "Arkitektur og IT". Konkurrencens program skildrede på 4 fysiske niveauer problemstillinger og drivkræfter afledt af IT, som efter DAL's opfattelse ville være relevante for konkurrencens tema. Programmet omhandlede f.eks. nye arbejdspladser og fokuserede på de ændringer, som fremtidens kontorarbejdsplads kunne tænkes at undergå. Den store skærm og de mange kabler må bl.a. afføde nye krav til udformningen, mente man. En trængt formgiver-stand, der ikke er meget for at se ændringer i metoder, processer og arbejdsområder. 


Arkitekturforskning og klartonen

Hvis man i 1920´erne havde kendt til arkitekturforskning, kunne man let tænke sig konferencer med emner som Arkitekturforskning og Radiofoni eller Telefoni. På hvilke måder ville disse nye kommunikationsmedier influere på vore metoder, samarbejdsformer, rumopfattelse, designmuligheder og arbejdsområder? Ikke fjernt fra IT-konferencens oplæg. Radiofonien affødte nogle bemærkelsesværdige dækketøjsskabe, mens telefonien blev overført til skrivepulten. Alligevel ændrede arkitekturen sig radikalt. Ikke som følge af en enkelt teknologi, men fordi samfundets politiske, kulturelle og naturvidenskabelige rum ændrede sig. I dag vil kun fraværet af disse teknologier være bemærkelsesværdigt. 

Den nye eller udvidede designerrolle?

Vi taler ikke længere om arkitektrollen. Den er tilsyneladende for tæt bundet til arkitekturhistorien, byggeriet og det konkrete. Design er en mere passende, abstrakt term, der bedre kan omfatte den udvidede forståelse af fagets arbejdsområder og -metoder. 
De produkter, som arkitekter arbejder med er ikke længere en enkelt persons værk. Vi er integreret i X-disciplinære teams, der arbejder med concurrent engineering. Det kunstneriske element er tilsyneladende forsvundet i udvikling af designregler, der kan være data-determinerede, parametiserede, selvorganiserende, cellulært automatiserede. Designprocessen styres interaktivt af attractors, kræfter, actions, behaviors, flows. Produkter er konfigurerbare. Design af regler frem for design af form. Hvordan mon Starck's næste citronpresser ser ud?


Game over?

Arkitekten var i 1970'erne omgivelsernes pædagog, der lidt demagogisk manipulerede i retning af et kendt facit. I starten af 1990'erne slap faget forbindelsen til virkeligheden i et elitært frontlinespil. 
I dag ser vi designeren som en Game Master. The 'animator' som leder spillet. Lederen som kender reglerne - men som ikke ved hvordan spillet ender. Dog kender spilfordeleren den skjulte agenda og har også nogle snyde-koder. Ud fra denne synsvinkel bliver byggeri et middel og ikke et mål. Helt parallelt til at bygherrens kernevirksomhed hverken er arkitekturen eller bygningen, men forvaltningen af den. Hvordan udvikles midlet?


Det destabiliserede rum?

Man kan få den tanke, at IT har destabiliseret det arkitektoniske rum. Vil Virtual Reality skabe et nyt rum-vokabularium? Vil rumlige oplevelser være delvise fiktioner? Bliver arkitektur til en fortælling med et rumligt afsæt? Er en CAVE det virtuelle værk, eller er arkitektur kun en mental model? 
Vi bekymres, når vi tænker på bygningsløs arkitektur, men bruger dog den digitale bank og begynder at kunne forestille os en virtuel kommune eller et digitalt hospital. Måske skal vi snarere se det arkitektoniske rum som mere differentieret end destabiliseret.

Post Windows Interface? 
Windows er død. Skærmen vil forsvinde. Teknologien vil leve.


Dels som implosion, dels som eksplosion. I begge tilfælde vil teknologien rykke nærmere på arkitekters arbejdsområder i det fysiske miljø. Ved implosionen vil teknologien folde sig ind i mange af hverdagens produkter og forholde sig usynlig, simpel og hjælpsom. Ikke i form af robotter eller køleskabe, der kan købe ind - ikke i form af produkter, hvor brugsanvisningen fylder mere end produktet. Vaskemaskinen skal ikke være online med de nyeste programmer, men kunne finde ud af hvor snavset tøjet er. 
Ved eksplosionen skydes teknologien ud i rummet - i væggene, i bygningsdelene, i byrummet, i infrastrukturen. Som intelligente hjælpere til at udvide vore sanser, sætte os i stand til at handle intelligent og 'smart' i forhold til vore omgivelser i såvel den fysiske som den sociale kontekst. Bygningen vil få et styresystem, der understøtter dens funktioner, og som kommunikerer med dele af den urbane infrastruktur. Gid det vil være stabilt som Windows 2000, diskret som Macintosh og lige så åbent som Linux. 

Hvad og Hvordan, men ikke Hvorfor.
Vi fokuserer på "hvad"(idefasen) og "hvordan"(designfasen), men stiller sjældent det egentlige spørgsmål: "hvorfor?"

Illustrationer: 
LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003