ARKITEKTONISK KVALITET - MÅLET FOR FORSKNING OG UNDERVISNING

af Anne Kappel, maj 00 

Bogen, Farvens Format - en vejledning i farvevalg, er et redskab, udviklet til at håndtere de udfordringer, som nye muligheder for farver i stærkere kulører - og større skala end nogensinde før - stiller til nutidens arkitekter, som et aspekt af vor søgen efter arkitektonisk kvalitet.

FORANDRINGER

Verden forandrer sig for øjeblikket i et forrygende tempo. IT-udviklingen er af største betydning, fordi den medfører store ændringer i vores måder at kommunikere på - og dermed i vores liv som helhed. Dette har naturligvis også betydning for arkitekturen og arkitekterne. Faget bliver - som så mange andre fag - mødt med en række nye krav, som også stiller helt nye udfordringer til uddannelsen af kommende arkitekter.

Tidligere havde den enkelte arkitekt ofte håndværksmæssige forudsætninger, og tegnestuearbejde i studietiden var almindeligt. Efter afgangseksamen fulgte ofte ansættelse på tegnestuer, hvor det i et rimeligt tempo gennem samarbejder med erfarne kolleger var muligt at tilegne sig fagets traditioner og viden. I takt med den generelle udvikling i retning mod en højere grad af industrialisering og effektivisering af byggeriet er mulighederne for sådanne forløb dog svundet betragteligt ind. I dag er arbejdstempoet på tegnestuerne generelt højt. Antallet af nye byggematerialer er eksploderet - og kravene til en brugbar IT-strategi er store. Disse forhold rejser en lang række nye spørgsmål. Svarene på disse kræver ofte ny viden, så selv om tiden til at videreformidle fagets traditioner stadig havde været til rådighed, ville det ikke have været tilstrækkeligt i den aktuelle situation.

Som forsøg på at finde svar på de nye spørgsmål ses i disse år en voksende interesse for forskning i emner med relation til arkitektfaget. Indgangsvinklerne er mange, hvilket kan ses som en afspejling af de forskelligartede aspekter, som karakteriserer faget.


FORSKNING - ET EKSEMPEL
I forbindelse med et renoveringsforslag til renovering af en stor betonboligbebyggelse var jeg ansvarlig for bl.a. farvevalgene både inde og ude. Det samlede forslag til renovering indeholdt bl.a. en pladebeklædning og bemaling af nogle større facadepartier. Både facadepartierne og malingen kunne fås i stærkt kulørte farver, så ganske få farvevalg ville - i kraft af de stærke kulører i en meget stor skala - kunne få afgørende betydning for byggeriet som helhed.

Trods en uddannelse som bygningsarkitekt og erfaringer fra bl.a. en række indretningsopgaver følte jeg mig på usikker grund i forhold til farvevalgene. Først da arbejdet var vel afsluttet, gik det op for mig, at de metodemæssige spørgsmål ikke skyldtes mangler i mit erfaringsgrundlag. Udfordringen med at håndtere stærkt kulørte byggematerialer i stor skala var simpelthen ny på daværende tidsspunkt.

Dette spørgsmål i praksis inspirerede mig til at påbegynde et forskningsprojekt, en Ph.D.-afhandling, som fik titlen Farver & Arkitektur. Efterfølgende er en del af materialet fra afhandlingen blevet bearbejdet til Farvens Format - en vejledning i farvevalg.


FARVENS FORMAT

Farvens Format - en vejledning i farvevalg er udarbejdet med udgangspunkt i bl.a. farvebeskrivelsesmodellen NCS (Natural Colour System) og undersøgelser af en lang række kendte arkitekturværker, bl.a. Le Corbusier. I bogen analyseres og forklares i tekst og farveskitser, hvordan farver er anvendt på forskellig vis i arkitekturen, på tværs af tid og rum. Da alt har farve, formgiver arkitekter egentlig altid i farver, selv om faget som helhed ikke har nogen særlig udbredt tradition for at tale om dette aspekt af bygningskunsten. Derfor er Farvens Format disponeret efter en oversigt over de elementer, som spiller sammen, når man komponerer i farver.

Formålet med vejledningen var at etablere en oversigt, som arkitekter kan bruge til at styrke deres eget overblik og dermed deres arbejdsmetode som helhed. Oversigten er således ikke noget forsøg på at give en opskrift på, hvordan man vælger farver.

Når en kreativ proces går godt, vil der ikke være det store behov for en oversigt. Går processen derimod i stå, vil oversigten kunne fungere som et redskab til at undersøge, hvad der skal ændres, hvis et farvevalg ikke passer ind i den påtænkte helhed. Er det kuløren, valøren eller lysheden hos en farve, som spiller uheldigt sammen med hvilken/hvilke parametre i farveoplevelsen af det arkitektoniske objekt? Når dette er afklaret, vil det alt andet lige være lettere at finde en passende løsning.

Alt i alt var hensigten at skabe et redskab til - på en overskuelig måde - både at kunne tale om og at håndtere farve som et nutidigt arkitektonisk virkemiddel.


UNDERVISNING OG FREMTIDEN
Den primære målgruppe for Farvens Format blev defineret som arkitekter, som arbejder med farvevalg i praksis - bl.a. ud fra den betragtning, at materialet dermed også ville kunne bruges i undervisningen på arkitektskolerne.

 Som underviser har jeg selv anvendt materialet som udgangspunkt for bl.a. forelæsninger om farve som et arkitektonisk virkemiddel samt i forbindelse med seminarer med fokus på oplevelse og udformning af rum. I sidstnævnte sammenhæng får oversigten betydning som udgangspunkt for at kunne tale struktureret om samspillene mellem forskellige sansninger i oplevelser. Det gælder både for de studerendes oplevelser af deres omverden - og deres oplevelser af de objekter som de selv er ved at frembringe.

Arkitekturforskning kan således fungere som et redskab til at overskue de forudsætninger, som er til stede som udgangspunkt for arkitektens arbejde i en verden i fuld og forvirret fart mod ukendte horisonter. Dermed kan den forhåbentligt medvirke til at skabe lidt ro omkring de egentlige arkitektoniske valg i både undervisning og praksis m.h.p. at skabe den bedst mulige arkitektoniske kvalitet under de givne omstændigheder.

OPDATERET D.07-04-2003